Hos Trolde ungerne arbejder jeg førs og fremmest i samarbejde med børnene, ingen kan udvikle sig hvis ikke man har det godt.
Derfor er det vigtigt for mig at børnene er trykke ved mig og miljøet omkring dem. vi skal have dækket vores basale behov før der er overskud til at udforske verden, et af disse basale behov er KRAM.
Der er lavet forskning om at mennesket ikke kan udvikles og fungere optimalt hvis ikke det modtager mindst 5 nære kram om dagen. Derfor finder jeg det vigtigt at jeg og børnene står hinanden nært, stoler på hinanden og lader hinanden komme helt tæt på, først her kan vi lære og udvikles i fællesskab.

Der ud over har jeg selv følgelig nogle pædagogiske tilgange jeg arbejder ud fra, hvis det har interesse kan man læse lidt nærmere her:


Science:


Science referere til den nysgerrige og eksperimenterende tilgang, den voksne indgår i sammen med børnene i dagtilbuddet. Der arbejdes bevidst på at fange børnenes og underen og nysgerrighed.
Science er ofte noget der forgår spontant, hvor den voksne følger børnenes spor, dette kræver en nærværende og opmærksom voksen, som ikke er bange for at lade børnene vise vej og blive klogere i fællesskab. Science kan opstå alle steder, ude, inde, sommer, vinter, oppe og nede alle steder hvor en undren eller nysgerrighed opstår. dette kan være når vi bager, hvad gør de forskellige ingredienser for resultatet?, hvorfor hæver dejen? eller lige det er fanger barnet interesse. Når vi vasker finger kan undren opstå i varme/kulde påvirkningen, hvorfor skummer sæben, meget tryk/lidt tryk, hvor bliver vandet af når vi lukker for hanen? Eller henne i natur Science hvor man bliver nysgerrig på hvad der sker hvis plante ikke får noget sol, vand, varme mm. eller hvad laver dyrene i naturen, hvad spiser de, hvor bor de og meget andet.
Science kan let blive praktiseret ud fra følgende 6 trin.
1. Observer:
Man kigger på hvad børnene interessere sig for, følger deres spor. det kan være at man på en tur passere noget børnene finder interessant, de stopper ved det, begynder en let undersøgelse og spørg måske ind til det, her skal den voksne give sig tid og kopier barnets nysgerrighed og her starter Science.
2. Beslutning:
Man tager beslutningen om at gå Science vejen. Det kan være at man tager det man fandt på turen med hjem i stedet for at grave i blade.
3. Undersøgelse:
Den voksne gør sig klogere sammen med børnene, men undre sig, læser bøger om “emnet”, undersøger og udvider efter behov og interesse.
4. Den narrative fase:
Man taler om “fundet”, den voksne lader børnene stille spørgsmål, og hjælper dem på vej til et svar, man kan godt formidle viden eller egne erfaringer/oplevelser men man skal være varsom med ikke at diktere en sandhed som lukker ned for børnenes videre nysgerrighed.
5. Den æstetiske fase:
I samarbejde bearbejder man indtrykkende ved at skabe noget kreativt. Det kan være gennem bevægelse, tegning, maling, video, leg eller hvad der passer til processen.
6. Delingsfasen:
Den voksne og børnene fortæller og formidler deres viden og opdagelser med andre, det kan fx. være til forældrene.

Lev Vygotsky:


Vygotsky her en central rolle i vores forståelse af læringsprocesser og sprogudvikling hos børn, den dag i dag. jeg syntes det er en meget relevant teori at forholde sig til i dagligdagen, derfor vil jeg kort opridse hvad Vygotskys teori handler om.

Sprogudvikling:
Sproget bliver en ressource for tanken, som igen giver grundlag for sproglig udvikling. Vygotsky beskrev tre stadier i talens udvikling

Social tale (ekstern tale)
Tale er på ingen måde relateret til intellekt eller tænkning. Barnet bruger talen til at påvirke andres adfærd og handlinger og til at udtrykke enkle følelser og behov.
Egocentrisk tale
Dette stadie er som en bro mellem den primitive tale og den offentlige sociale tale. Barnet kan ofte snakke til sig selv uafhængig af, om nogen hører på dem. De siger ting højt for at korrigere egen adfærd.
Indre tale
Dette er det sidste stadie i talens udvikling. Det handler om indre, lydløs tale. Vi bruger den indre tale for at styre vore tanker og adfærd. Den indre tale åbner for en verden af højere mentale funktioner som abstraktion og perception

Læringsproces:
Vygotsky arbejder med teorien “nærmeste udviklings zone”
Den nærmeste udviklingszone er den zone, der opstår mellem, hvad barnet kan klare alene, og hvad barnet kan klare under vejledning. Det vil sige, at barnet skal udfordres – men ikke mere end, at barnet alligevel skal kunne følge med

Kan ikke endnu:
Ligger udfordringen uden for barnets nærmeste udviklingszone vil barnet føle sig frustreret, og der vil ikke finde nogen læring sted.

Kan med hjælp:
Ligger udfordringen derimod inden for barnets nærmeste udviklingszone, vil der ske en læring, med den rette hjælp og vejledning

Kan selv:
Ligger udfordringen indenfor det, barnet kan klare alene, sker der ingen udvikling. – Dette er det endelig “stoppested” for en hver læringsproces.


Dialogisk læsning:

Dialogisk Læsning er en læse teknik som opfordre børnene til deltagelse i læsningen og styrker deres sproglige udvikling og kommunikative kompetencer.
Denne læse teknik styrker yderligere børnenes forståelse for samtale, turtagning og forståelse for hinanden.

Dialogisk læsning handler om at indgå i en dialog med børnene om bogen, sideløbende med at man læser teksten, formåler er at udvikle barnet til at kunne mestre fortællerevnen.

1. fase Før læsning

  • Læs bogen, før du læser den med børnene. Dan dig et billede af, hvad du vil tale om og spørge ind til i historien.
  • Gør læsningen til noget trygt og særligt.
  • Præsentér bogen for børnene ved at tale om forside og bagside: ”Hvad mon bogen hand­ler om?” ”Hvad mon der står uden på bogen?” Fortæl, hvem der har skrevet og illustreret bogen.
  • Stil åbnende spørgsmål om bogens udseende.
  • Lad evt. børnene sidde med en lille genstand, som har en særlig betydning i histo­rien.

2. fase Under læsning

  • Lyt til barnet, og vær åben for spørgsmål undervejs. Når børnene stiller spørgsmål, så stop op, og tal med dem om mulige svar.
  • Følg børnenes nysgerrighed, vær nærværende, spørg ind, og vent på, at de svarer. Lyt til svarene, og inddrag dem så vidt muligt i samtalen.
  • Gør børnene til medfortællere.
  • Ved genlæsning: Opfordr børnene til at fortælle det, de kan huske, fx ud fra billederne. Hjælp dem til at sætte ord på fortællingen, hvis de ikke kan huske de rette ord og vendinger. Forklar de ord, børnene ikke kender i forvejen, og tilføj gerne ny viden.

3. fase Efter læsning

  • Tal med børnene om indholdet; også efter at bogen er lukket. Brug de nye ord, som bogen indeholder – jo flere gange børnene hører ordene, jo større sandsynlighed er der for, at de husker dem og selv vil anvende dem.



Dialogisk læsning er let at praktisere både hjemme og her hos Trolde ungerne. Dette kræver blot viden her om og øvelse fra læserens side, børnene tager godt imod selv de spæde opstart da, de fra naturens side er nysgerrige og ivrige for at kunne deltage. Derfor vil jeg opfordre til at man hjemme også eksperimentere med dette, og fremmer sit barns sprog

Yoga: